Benzodiazepiner
I de senere år er der blevet tiltagende fokus
på forbruget af vanedannende medicin i Danmark. De lægemidler, man særligt har
interesseret sig for, er angstdæmpende midler af benzodiazepingruppen (f.eks.
diazepam (Hexalid) og oxazepam (Alopam)) og sovemedicin fra samme gruppe
(f.eks. nitrazepam (Apodorm) og triazolam (Halcion)). Derudover har fokus været
rettet mod de mere moderne sovemidler af gruppen cyclopyrroloner (f.eks.
zopiclon (Imovane) og zolpidem (Stilnoct)).
Der er ganske mange og rigtig gode grunde til
at gennemføre en reduktion af brugen af disse stofgrupper.
Bivirkningerne
Indtagelse af stofferne giver mulighed for udvikling af både fysisk og psykisk afhængighed med udtalt toleransudvikling. Toleransudvikling betyder, at der skal mere og mere til af stoffet for at opnå den ønskede effekt. Der sker en gradvis tilvænning til stofferne, så den i starten meget massive effekt aftager noget. I hele behandlingsperioden er der en mærkbar reduktion i det intellektuelle og kognitive funktionsniveau. Det er især indlæring og hukommelse, der påvirkes i negativ retning. Man oplever svimmelhed, døsighed og konfusion. Man bliver følelsesmæssigt afstumpet, og ens motorik er dårlig med øget faldtendens.
Især ældre mennesker er udsatte, da deres omsætning af visse af stofferne er nedsat, således at der sker en ophobning af de aktive stoffer i kroppen. Borgere over 65 år, der indtager disse stoffer, har dobbelt så stor risiko for at falde og brække hoften som ikkebrugere. Det skal i denne forbindelse oplyses, at der er en overdødelighed i denne patientgruppe på 20% det første år efter hoftebruddet. Personer, der indtager disse stoffer, har samme sandsynlighed for trafikuheld som bilister med en alkoholpromille på 0,5. Denne sandsynlighed stiger dramatisk ved indtagelse af samtidig selv beskedne mængder alkohol.
Ikke mindst skal nævnes, at der er lavet en
stor canadisk undersøgelse, hvori, der indgik næsten 9000 mennesker. Man fandt
at risikoen for udvikling af alzheimers demens var øget med næsten 50% for de
mennesker, der havde indtaget benzodiazepin tidligere i livet. Risikoen var især
øget ved langvarig behandling.
De positive virkninger aftager
Stoffernes søvnfremkaldende effekt
aftager efter nogle få uger, og den angstdæmpende effekt aftager efter få måneder.
Det, der fastholder en patient i forbruget, er abstinenserne ved ophør med
medicinen. Abstinenser kan optræde efter ganske få ugers behandling, og de kan være særdeles
ubehagelige. Der påpeges generelt i litteraturen, at man som ordinerende læge
skal overveje risikoen for udvikling af afhængighed, når man vurderer
indikationen for lægemidler fra disse grupper.
Abstinenserne
Tilvænnede patienter kan som nævnt ovenfor
opleve abstinenser, når de ophører med stofferne. De mest almindelige er
angst, uro og søvnløshed. Der er imidlertid også sjældnere abstinenssymptomer
som muskelkramper, paranoide (forfølgelsesvanvid) vrangforestillinger, hovedpine
og svedeture.
Abstinenserne kan optræde både under og efter behandlingen samt i nedtrapningsfasen. Der er patienter, der under behandlingen oplever abstinenser flere gange dagligt. Det er særlig hyppigt for patienter i behandling med den del af lægemidlerne, der udskilles hurtigt fra kroppen.
På grund af dette er det nødvendigt med en omhyggelig planlagt nedtrapningsplan. Denne kan være fastlagt løbende i form af månedlige samtaler eller i form af mere skemalagte planer. Der kan også udvikles et efternedtrapningssyndrom, hvor abstinenssymptomerne i vekslende grad fortsætter i flere år efter behandlingens afslutning. En måde at forebygge det på er ved at nedtrappe langsomt.
For patientens skyld
Hos mange højdosisbrugere har oplevelsen været, at livet før udtrapningen var domineret af at udvikle strategier og metoder til at skaffe sig medicinen. Dagligdagen har været domineret af medicinen, som måske skulle tages adskillige gange dagligt. Der skulle bruges meget energi på altid at have medicinen i nærheden. Angsten sad i kroppen for at glemme medicinen, fordi mange havde prøvet »at løbe tør«. Patienten udviklede en narkomanagtig adfærd. Patienterne blev psykisk ustabile. Familie og venner mistede tilliden til brugeren, som blev upålidelig i f.eks. pengesager. Patienten kunne opleve at have behov for medicinen for at kunne klare dagligdags udfordringer såsom at gå på arbejde, til møder eller f.eks. gå til fest.
En norsk undersøgelse viser, at patienterne efter en nedtrapning oplever verden på en ny måde. Medicinens generelt sløvende effekt er væk. Brugerne får en bedre livskvalitet og lærer at mestre livet på en ny måde, når de kommer af med den vanedannende medicin.
Patienterne oplever en øget social aktivitet og kan nu få overskud til at genopbygge deres sociale netværk. Der kan komme en masse vrede op i dem for at have »spildt en masse år«, men generelt er de glade for at komme ud af misbruget.
Lovgivningen
Området er reguleret af
cirkulæret om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. I det står om
benzodiazepiner og cyclopyrroloner, at anvendt som sovemiddel bør de kun
ordineres 1–2 uger, hvorefter situationen og den medicinske behandling bør
vurderes på ny.
Tilsvarende gælder ved anvendelse som angstdæmpende lægemiddel, at behandlingsperioden ikke bør udstrækkes til over 4 uger, før en nyvurdering skal finde sted.
Kilde: Viggo Rask Kragh Jørgensen,
praktiserende læge Thyborøn
Redigeret indlæg fra Månedsskrift for
Praktisk Lægegerning, april 2007
Rådgivning omkring medicinafhængighed,
herunder benzodiazepiner